Gilde Healthcare rejser over EUR 500 mio. til private equity-investeringer i europæiske sundhedsvirksomheder - Gilde Healthcare

Gilde Healthcare rejser over EUR 500 mio. til private equity-investeringer i europæiske sundhedsvirksomheder

16. marts 2022
Utrecht (Holland)
  • Gilde Healthcare Private Equity IV rejser EUR 517 mio. til investeringer i små og mellemstore sundhedsvirksomheder i Nordvesteuropa
  • Gilde Healthcare har på to år rejst EUR 933 mio. (USD 1 mia.) i sine private equity- og transatlantiske venture- og vækstfonde

Gilde Healthcare annoncerer i dag at have rejst EUR 517 mio. i den første og endelige closing af Gilde Healthcare Private Equity IV (GHPE IV). GHPE IV fokuserer på investeringer i lønsomme mindre og mellemstore sundhedsvirksomheder i Nordvesteuropa.

Fonden fokuserer på virksomheder med en aktiv buy-and-build-strategi og investerer i samtlige sundhedssektorens subsegmenter. Disse omfatter virksomheder inden for sundhedspleje, serviceudbydere til sundhedssektoren og medicinalindustrien, producenter af medicinske hjælpemidler og medicinal-virksomheder. Interessen i markedet var stærk, og den nye fond blev overtegnet og tiltrak institutionelle investorer fra Holland, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Skandinavien.

Jasper van Gorp, Managing Partner i Gilde Healthcare og leder af Private Equity-teamet udtaler: “Med den nye fond vil vi udvide vores portefølje med forskellige europæiske vækstplatforme inden for sundhedssektoren. Med vores aktive investeringsstrategi imødekommer vi markedets behov for større skala, højere kvalitet og effektivitet. Vores pipeline omfatter desuden flere attraktive nye investeringer i Nordvesteuropa.”

Gilde Healthcares mission er at skabe attraktive afkast for sine investorer ved at investere i virksomheder, der muliggør bedre sundhedspleje til lavere priser. Gilde Healthcare forfølger to strategier med fokus på sundhedssektoren: Private equity samt venture- og vækstkapital.

Pieter van der Meer, medstifter af og Managing Partner i Gilde Healthcare med ansvar for fundraising, tilføjer: “Vi er stolte over den overvældende interesse for vores fonde. Institutionelle investorer som pensionsfonde søger i stigende grad efter impact-investeringer i sundhedssektoren. Med vores investeringsstrategis fokus på kvalitetssundhedspleje til en overkommelig pris opnår vi ikke blot attraktive afkast, men vi giver deltagerne mulighed for at investere i virksomheder, der øger effektiviteten og tilgængeligheden af sundhedspleje.”

Med den transatlantiske venture- og vækstfond V fra 2020 har Gilde Healthcare samlet rejst EUR 933 mio. (USD 1 mia.) kapital på mindre end to år. De seneste 15 år har Gilde Healthcare foretaget 70 platforminvesteringer, hvoraf 46 er blevet solgt eller børsnoteret. Det er et resultat, der placerer Gilde øverst i branchens benchmarks.

Nyere eksempler på private equity-investeringer i sundhedssektoren omfatter blandt andet buy-and-builds af den hollandske virksomhed ACE Pharmaceuticals, den tyske kanyleproducent Acti-Med, den danske kliniske forskningsorganisation Klifo og den hollandske kontraktforskningsorganisation Symeres, der for nylig blev solgt inden for en treårig periode efter en vellykket international udvidelsesstrategi.
Gilde Healthcares investeringsteam består af erfarne sektoreksperter, som har investeret i samtlige sundhedssektorens segmenter i de seneste 20 år.  Gilde Healthcare Private Equity IV-fonden fokuserer på virksomheder med EBITDA på EUR 2-15 mio.

Pressekontakt:

Jasper van Gorp (Managing Partner)
e-mail: vangorp@gildehealthcare.com
Mobil: +31.6.11867319

Pieter van der Meer (Managing Partner)
e-mail: vandermeer@gildehealthcare.com
Mobil: +31.6.54308551

Om Gilde Healtcare
Gilde Healthcare er en specialiseret sundhedsinvestor, der forvalter over EUR 2 mia. på tværs af de to fondsstrategier: Private equity samt venture- og vækstkapital. Virksomheden har hovedkvarter i Utrecht (Holland) og lokale kontorer i Frankfurt (Tyskland) og Cambridge (USA). Gilde Healthcare Private Equity deltager i lønsomme sundhedsvirksomheder i Nordvesteuropa. Private Equity-fonden fokuserer på sundhedsudbydere, leverandører af medicinske produkter og serviceudbydere på sundhedsmarkedet. Gilde Healthcare Venture & Growth investerer i hurtigt voksende virksomheder, der er aktive inden for medicinsk teknologi, digital sundhedsteknologi og farmaceutisk udvikling i Europa og Nordamerika.
For mere information kan du besøge Gildes hjemmeside på: www.gildehealthcare.com

Gilde Healthcare rejser over EUR 500 mio. til private equity-investeringer i europæiske sundhedsvirksomheder

Gilde Healthcare Private Equity IV rejser EUR 517 mio. til investeringer i små og mellemstore sundhedsvirksomheder i Nordvesteuropa Gilde Healthcare har på to år rejst EUR 933 mio. (USD 1 mia.) i sine private equity-...
16. marts 2022